lørdag den 25. januar 2014

ST. THOMAS

Næste dag St. Thomas hvor tip og tip-tipoldefar har arbejdet. Først en bus/ eller måske rettere lastbils tur rundt på øen med uhørte stigninger, bilerne havde ikke automat gear, det ville ikke gå med nedkørslerne. Udsigts punkter over øen og krystalklare tyrkis bugter om hvide sandstrande. Ned fra  og op på ladet, op og ned ad trapper og skråninger. Udsigt til præsidentens sommerresidens, hvor Bill og Hillary blev forsonet, efter historien om praktikanten Monika havde fyldt verdenspressen i ugevis. Det var før mit år nul, og jeg fulgte slagets gang fra et hotelværelse i Paris.
Efter køreturen blev vi læsset af i hovedstaden Charlotte Amalie, hvor vi fandt noget frokost. Bagefter  var der samling, og flertallet blev guidet rundt i byen. Jeg og 3 andre fandt dog en bil og kørte direkte til skibet. Vi havde ikke mere i benene den dag. Vi har jo alle forskellige livsvilkår, både fysisk, økonomisk og på alle mulige andre felter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar