Turen til Miami kom Lene meget let om ved. Det var en tur med overraskelser og besværligheder jeg ikke har oplevet før som handicap rejsende. I Kastrup kom en pusher som forventet. Flyve turen til Heathrow, og skiftet der gik smertefrit.
- Og så. I Miami kom en pusher, som vi fortalte at vi skulle samles med gruppen ved bagageudleveringen. Det lod han hånt om, og når vi bad ham vente et sted hørte han så frygteligt dårligt, eller ville han bare ikke tale med en åbenbart underfrankeret kørestolsbruger så inden vi fik set os om var vi ude og han gik med ordene om at han havde andet at lave, så måtte vi selv finde de andre, de kom ikke igennem. Så efter en tid prøvede jeg at ringe til rejselederen, uden held. Hans telefon var måske stadig slukket eller sat på flymode. Jeg kontaktede så en tilfældig rejseleder og fik hende til at ringe, hun kom ikke igennem, og kunne så oplyse at det pågældende nummer slet ikke fandtes. Efter at have udskiftet 0045 med +45 fik vi forbindelse, men vi kunne ikke forklare hinanden hvor vi var, en anden tilfældig rejseleder blev så involveret, det hjalp heller ikke. Der blev så lavet den aftale at fandt vi ikke hinanden indenfor 10 min. Skulle vi tage en taxa. Det blev løsningen, så vi kom til hotellet 3 min før de andre. Hannibal blev meget lettet over at se os. Han troede at vi var blevet væk, det var vi slet ikke, vi var jo her hele tiden, det var ham og gruppen der var blevet væk. Så var vi alle forenede, vi kunne få aftensmad og vælte i seng efter Lene havde ringet til Godtfred og sagt at vi var vel fremme. Det blev han jublende glad for, og kunne så glæde os med den oplysning at det var kl 2 nat i DK.
Så for eftertiden skal jeg nok have lokalvaluta til en længere taxatur med hjemmefra.
- Og så. I Miami kom en pusher, som vi fortalte at vi skulle samles med gruppen ved bagageudleveringen. Det lod han hånt om, og når vi bad ham vente et sted hørte han så frygteligt dårligt, eller ville han bare ikke tale med en åbenbart underfrankeret kørestolsbruger så inden vi fik set os om var vi ude og han gik med ordene om at han havde andet at lave, så måtte vi selv finde de andre, de kom ikke igennem. Så efter en tid prøvede jeg at ringe til rejselederen, uden held. Hans telefon var måske stadig slukket eller sat på flymode. Jeg kontaktede så en tilfældig rejseleder og fik hende til at ringe, hun kom ikke igennem, og kunne så oplyse at det pågældende nummer slet ikke fandtes. Efter at have udskiftet 0045 med +45 fik vi forbindelse, men vi kunne ikke forklare hinanden hvor vi var, en anden tilfældig rejseleder blev så involveret, det hjalp heller ikke. Der blev så lavet den aftale at fandt vi ikke hinanden indenfor 10 min. Skulle vi tage en taxa. Det blev løsningen, så vi kom til hotellet 3 min før de andre. Hannibal blev meget lettet over at se os. Han troede at vi var blevet væk, det var vi slet ikke, vi var jo her hele tiden, det var ham og gruppen der var blevet væk. Så var vi alle forenede, vi kunne få aftensmad og vælte i seng efter Lene havde ringet til Godtfred og sagt at vi var vel fremme. Det blev han jublende glad for, og kunne så glæde os med den oplysning at det var kl 2 nat i DK.
Så for eftertiden skal jeg nok have lokalvaluta til en længere taxatur med hjemmefra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar